3. Med lov skal husvogn bygges

Når man ønsker at gøre noget lidt ved siden af det vanlige i det velregulerede Danmark, kan man hurtigt stå foran en mur af love, regler, servitutter og lokalplaner, som velmenende mennesker igennem tiden har indført. Den mur gør langt det meste af tiden en hel masse gode ting, men den begrænser i høj grad også friheden til at tænke nyt. Et af de spørgsmål, jeg oftest får angående min bolig, går på, hvorvidt det overhovedet er lovligt at bo sådan. Det spørgsmål har du sikkert også, så jeg vil i dette kapitel fortælle, hvordan jeg griber det an. Hav i tankerne, at jeg hverken er jurist eller sagkyndig og udelukkende her giver mit perspektiv på legaliteten i forhold til netop min situation. Om end jeg har gransket lovteksterne og ikke frygter hverken udsmidning eller tvungen flytning af mit tiny house, så bør enhver, der ønsker at bo som jeg, selv undersøge de gældende forhold – de er nemlig ganske komplicerede! Gennemgangen her tager udgangspunkt i den nyeste udgave af bygningsreglementet, BR18, der trådte i kraft 1. januar 2018. I forhold til den tidligere udgave, BR15, er der indført væsentlige ændringer til sagsbehandlingsprocessen. Har du selv erfaring med BR15 eller endnu tidligere udgaver, er det værd at holde i tankerne.

Lad os starte med konklusionen først: Landets lovgivning tillader ikke en boligform, som den jeg her i bogen fortæller om og har bygget mit tiny house til. Bum. Drømmen om den mobile, billige, minimale bolig med en tilsvarende minimal administrations- og dokumentationsbyrde må altså forblive en drøm, hvis disse karakteristika er ufravigelige, eller hensynet til loven er det. To muligheder står vi så med: Enten finder vi et alternativ til drømmen, der på lovlig vis bringer os i nærheden af det ønskede, eller også overtræder vi lovgivningen og håber på det bedste. Jeg er endt tættest på det sidste.

Ikke dermed sagt at loven er klar i mælet. Nemt er det bestemt heller ikke, når vi ej blot vil vide, hvad der må bygges, men også er interesserede i hvor det må placeres, og hvorledes det må transporteres. Et lovligt byggeri, på lovligt sted, med lovlig transport. Det er lidt af en cocktail. En cocktail, hvor ingredienserne skal spille sammen – ellers ender vi hurtigt med et ulovligt byggeri på et ulovligt sted med muligheden for transport tabt et sted i færdselsloven. Dykker man endelig ned i lovgivningen, vil man lynhurtigt befinde sig i en jungle af krydsrefererende lovtekster, bekendtgørelser, cirkulærer, skrivelser og forskrifter med en lang hale af ændringer indført af skiftende regeringer med skiftende prioriteringer udstedt af skiftende ministerier. Dybere og dybere bevæger man sig ind i vildnisset, rundtosset og forvirret, snart lidt irriteret over, at det virkelig skal være så bøvlet at holde sig på dydens smalle sti. Vil du være sikker på at bo lovligt, så bliv hjemløs! Nej, det går garanteret heller ikke.

Egnet til beboelse?

Helt grundlæggende mangler der i lovgivningen en eksplicit anerkendelse af, at andet end det typiske byggeri på fundament kan være egnet til helårsbeboelse. Det er en øvelse af de meget svære at få et tiny house passet ned i kassen tiltænkt enfamiliehuse, rækkehuse, etagebyggerier og des lige, uden at formen ændres så meget, at der ej længere er tale om et tiny house.

For at kunne klassificeres som en af de omtalte typer byggeri og altså betragtes som egnet til beboelse, skal et tiny house leve op til byggeloven og det tilhørende bygningsreglement – det er lovgivningen, der regulerer området. For det gængse byggeri er alle kravene heri ganske fornuftige, men for en mobil bolig af beskeden størrelse bliver de en regulær modstander. Her vil det særligt være en udfordring at opfylde bestemmelserne vedrørende afløb, bygningens indretning, energiforbrug og vand. Som eksempel kan nævnes kravene til boligens grad af isolering, specificeret i bygningsreglements §257. Strenge krav betyder mere isolering, tykkere vægge og dermed mindre indvendig plads, hvor der i forvejen er ganske lidt. Det er klart, at når boligens areal reduceres til en brøkdel af det gængse, så kan et fornuftigt varmeforbrug opnås med en mere beskeden – men for konstruktionen og indeklimaet stadig forsvarlig – mængde isolering.

Det er muligt at søge om dispensation, men hvorvidt den kan gives, er det svært at spå om. Skønt lovgivningen er den samme landet over, foregår sagsbehandlingen lokalt i kommunerne. Det giver 98 måder at tolke lovteksterne på. Medmindre man er indstillet på at opfylde bygningsreglementet til fulde, vil man altså ikke stå med en bolig godkendt til helårsbeboelse.

Antager vi for en kort stund, at vores tiny house passer ned i kassen med parcelhuset og altså opfylder bygningsreglementet, løber vi straks ind i næste store udfordring: Byggetilladelsen. Ethvert byggeri, der per bygningsreglementet kan betragtes som en bolig, kræver byggetilladelse. Her er ingen bagatelgrænse, som det kendes ved opførelse af skure, garager, carporte og den slags, der under visse betingelser kan opføres uden tilladelse. Vi skal altså søge om byggetilladelse for en mobil konstruktion, som var den med fast fundament og tænkt stående samme sted de næste hundrede år.

Pointen fortjener gentagelse: Ethvert byggeri, der lovligt skal kunne anvendes til helårsbeboelse, kræver byggetilladelse og overholdelse af bygningsreglementet. Men hvad nu hvis der er hjul på? Hvad hvis huset er off-grid? Hvad hvis det er en jordhule? Hvad hvis det er et telt? En varevogn? Campingvogn? Luftballon? Alle gode ideer, skøre påfund og kreative indslag starter og stopper lige her. Lovlig helårsbeboelse kræver byggetilladelse og overholdelse af bygningsreglementet.

Og glem så ikke, at ethvert byggeri, der kræver byggetilladelse, ligeså kræver tilladelse til nedrivning. Du må altså ikke køre afsted med dit hus igen, før du har spurgt kommunen om lov. Mobiliteten er blevet meget relativ. Forhåbentlig er sagsbehandlingstiden ikke for lang.

Med kravet om byggetilladelse følger en betragtelig dokumentationsbyrde. En ansøgning skal indeholde (per bygningsreglementet, §10):

1. Oplysninger til identifikation af ejendommen, bygningen eller enheden, herunder eksempelvis matrikelbetegnelse, adgangsadresse, ejendomsnummer og etageangivelse.
2. Oplysninger til identifikation af det arbejde, der udføres, herunder eksempelvis tegningsmateriale, hvoraf bygningens dimensioner og placering fremgår.
3. Oplysning om forhold vedrørende kapitel 8 (Byggeret og helhedsvurdering) og kapitel 20 (Ubebyggede arealer ved bebyggelse).
4. Oplysning om den planlagte benyttelse af bebyggelsen. Ved ombygning og ændret benyttelse af bebyggelsen skal den ligeledes indeholde oplysninger om den hidtidige benyttelse.
5. Oplysning om og dokumentation for, hvilken konstruktionsklasse byggeriet kan henføres til, jf. kapitel 26 om konstruktionsklasser og kapitel 28 om dokumentation af bærende konstruktioner.
6. Oplysning om og dokumentation for, hvilken brandklasse byggeriet kan henføres til, jf. kapitel 27 om brandklasser og kapitel 29 om dokumentation af brandforhold.
7. Oplysninger om og dokumentation for, hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionel, jf. § 510.
8. Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR).
9. Erklæring om, hvilke tekniske forhold i bygningsreglementet byggearbejdet er omfattet af.

Når byggeriet er færdigt, skal der indsendes en færdigmelding med tilhørende dokumentation (§40):

1. Dokumentation for, at der er tegnet byggeskadeforsikring, og at præmien er betalt, jf. byggelovens § 25 C, stk. 2, for byggeri omfattet af byggelovens § 25 A.
2. Erklæring om, at det færdige byggeri er i overensstemmelse med byggetilladelsen og bygningsreglementet.
3. Dokumentation for overholdelse af bygningsreglementets bestemmelser i den færdige bygning. Dokumentationen skal bestå af al for byggearbejdet relevant materiale, herunder overordnede beskrivelser, forudsætninger, beregninger, tegningsmateriale, prøvninger, målinger mv. Det skal ved det fremsendte dokumenteres, hvordan specifikke niveauer er fastsat på baggrund af bygningsreglementets funktionskrav, og hvordan de specifikke niveauer eller detailkrav i bygningsreglementet opfyldes.
4. Drift- og vedligeholdelsesmanual for bebyggelsens installationer, jf. §§ 80, 328, 392, 419 og 452.

Når dokumentationen er kommunen i hænde, og de har kontrolleret, at den dækker bestemmelserne i bygningsreglementet og eventuelle krav stillet ved byggetilladelsen, vil der endelig blive udstedt en ibrugtagningstilladelse, hvorefter processen er gennemført, og du endelig må flytte ind.

Udover hvad der relaterer sig direkte til byggeloven og bygningsreglementet, skal kommunen ved ansøgning også undersøge, om byggeriet kan være omfattet af anden lovgivning. I vejledningen til bygningsreglementets administrative bestemmelser (Vejledning om byggesagsbehandling efter BR18 – Forhold til anden lovgivning) angives der en ikke-udtømmende liste af mulige love:

1. Lov om planlægning
2. Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug
3. Lov om naturbeskyttelse
4. Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer
5. Lov om skove
6. Lov om miljøbeskyttelse
7. Lov om forurenet jord
8. Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål mv.
9. Lov om arbejdsmiljø
10. Lov om offentlige veje
11. Lov om private fællesveje
12. Lov om sanering
13. Lov om byfornyelse og udvikling af byer
14. Lov om varmeforsyning
15. Lov om midlertidig regulering af boligforholdene
16. Beredskabsloven
17. Museumsloven
18. Lov om vandforsyning
19. Lov om fremme af energibesparelser i bygninger

Jeg vil vove at påstå, at de fleste har givet op her.

Om end kommunen ikke foretager en egentlig byggeteknisk sagsbehandling ved færdigmelding, skriver man stadig under på, at den indsendte dokumentation er fyldestgørende og at byggeriet er udført per bygningsreglementet og de heri refererede standarder, danske såvel som internationale. Standarder, som man skal købe sig adgang til eller være heldig at kunne låne på biblioteket. Nu vidende om, hvad der skal overholdes, kan man give sig i kast med det store dokumentationsarbejde, der blandt meget andet omfatter dokumentation for akustik, lysforhold, indretning, afløbsinstallation, udførelse af vådrum, adgangsforhold og ventilation – for bare lige at nævne et par enkelte overskrifter. Overraskende er det sikkert ikke, at brandsikkerheden skal påvises – det virker fornuftigt. Men det undrer mildest talt en smule, at der også skal foreligge dokumentation for, at der i boligens rum er gode lydforhold og ikke for meget ekko. Kan man i praksis se stort på nogle af disse krav? Det er muligt. Lovgivningen giver dog ikke plads til kreativ fortolkning. Står man med et projekt, der i drømmene allerede har passeret den første million, er udgiften til et væld af rådgivere med forstand på paragrafferne og standarderne nok ikke den store bekymring. Når budgettet fordrer, at alt laves selv, er virkeligheden straks en anden. Det simple hjem er blevet kompliceret.

Jeg søger ikke at bagatellisere lovgivningens vigtighed, eller de goder den medfører. Det virker blot som at skyde gråspurve med kanoner, når vi taler om en ganske simpel, mobil konstruktion. Dokumentationsbyrden og det medfølgende bureaukrati ender ude af proportioner med virkeligheden og opfordrer indirekte til opskalering af byggeri, miljøpåvirkning og omkostninger – det eksakt modsatte af hvad vi rent faktisk er ude efter. Kompleksiteten grænser til komisk, når man blot vil have tag over hovedet. Overvældet af juraen fristes man til helt at ignorere den, og fra start til slut gøre hvad man selv finder hensigtsmæssigt. Det er næppe ideelt – slet ikke for den uerfarne husbygger. Filosofien lader til at være, at vil du ikke sættes i gæld til op over begge ører med et byggeprojekt på et par millioner, kan du forblive lejer.

Den transportable konstruktion

Tilbage står vi med muligheden for at gentænke vores tiny house, så det ikke behøver passe ned i kassen med enfamiliehuse, rækkehuse, etagebyggerier og des lige, men altså ej heller lovligt kan bruges til helårsbeboelse. Det giver det næstbedste – en lovlig konstruktion med ulovlig anvendelse. Selvom byggeloven og bygningsreglementet fortrinsvist beskæftiger sig med de førnævnte typer, er der også specifikke bestemmelser for en række andre, hvor skure, carporte og garager er iblandt. Det indebærer eksempelvis fritagelse fra visse dele af reglementet og for nogle typers vedkommende også fritagelse fra kravet om byggetilladelse.

Som sagt skal der eksempelvis ikke søges om tilladelse til opførelsen af et skur, såfremt enkelte bestemmelser angående størrelse og placering på grunden overholdes. Det ville jo være skønt, hvis et tiny house kunne passe ind her, men det bliver nok svært at overbevise kommunen om, at et skur indrettet med seng, køleskab, fryser, fjernsyn, internet, bad og toilet ikke er tiltænkt beboelse. Hvorfor et skur skal være mobilt, vil de nok også kræve et svar på. Vi kan altså øjne grader af ulovlig beboelse. Hvor ulovligt må det være?

Det ideelle er en type byggeri tiltænkt ophold og eventuelt overnatning, hvor indretning med seng er forventeligt og derfor ikke bør give anledning til løftede øjenbryn, men som kan opføres uden byggetilladelse. Udover at det sparer dokumentationsbyrden bort, vil det i praksis ligeså betyde, at bygningsreglementet langt hen ad vejen kan ignoreres, da der dermed ingen er til at håndhæve det. Det må alt andet lige give et større frirum at arbejde med.

Som var den tænkt til vores formål, finder vi i bygningsreglementet netop en type, der ved første øjekast passer perfekt ind her: Transportable konstruktioner. Det lyder immervæk som noget tættere på det, vi er ude efter! De er fritaget kravet om byggetilladelse og defineres således (§6a, stk. 1, nr. 8):

“Skurvogne, letvogne, containere og lignende konstruktioner med ydervægge af fast materiale, som ikke opsættes og anvendes til brug for udførelsen af et byggearbejde i tilknytning til en byggeplads, hvortil der er meddelt byggetilladelse. Bestemmelsen gælder, uanset om konstruktionen er på hjul eller ej.”

Der følger dog et forbehold af de store med: Opstilles en transportabel konstruktion mere end seks uger samme sted, kræver det byggetilladelse med alt, hvad dertil hører. Pokkers også. Det ser altså ikke ud til, at vi slipper for byggetilladelsen – men helt tilbage ved udgangspunktet er vi dog ikke. For transportable konstruktioner skal kun et mindre udsnit af bygningsreglementet overholdes. Per de administrative bestemmelser (§6b, stk. 3) gælder følgende:

1. Byggeret i kapitel 8. Bestemmelserne i kapitel 8 gælder kun for transportable telte og konstruktioner, der opstilles med en varighed på over 6 uger.
2. Adgangsforhold ved bygningen i §§ 51-54.
3. Værn i §§ 58-60.
4. Konstruktioner i kapitel 15. Telte med et samlet areal på højst 50 m² er ikke omfattet af reglerne i kapitel 15.

Ud af reglements mere end 500 bestemmelser kan vi for transportable konstruktioner nøjes med at forholde os til godt og vel en sjettedel – det er da fremskridt! Dokumentationsbyrden er blevet reduceret betydeligt. De første tre punkter er nemt overkommelige. Punkt 1, byggeret, regulerer selve bebyggelsens placering og udvendige dimensioner i forhold til f.eks. skel. Punkt 2 og 3 er mere generelle betragtninger og indeholder blot et specifikt krav til dørbredde. Ved punkt 4 afgøres kravene til dokumentationen ved placering af byggeriet i en såkaldt konstruktionsklasse baseret på bygningens kompleksitet, anvendelse, hvorvidt den bruges til overnatning og andre hensyn. Her er det min vurdering, at et tiny house udført som beskrevet i denne bog placerer sig i den laveste af slagsen og dermed også får den mindste dokumentationsbyrde. Denne er dog stadig ikke let overkommelig, især ikke hvad angår punkt 4, og vil kræve større teknisk indsigt.

Vi får en hjælpende hånd: Transportable konstruktioner opstillet midlertidigt er fritaget fra kravet om færdigmelding (§6a, stk. 4). “Midlertidigt” er ikke yderligere defineret, men da færdigmelding i udgangspunktet kun er nødvendigt ved byggeri med krav om byggetilladelse, må det altså gælde for seks uger og op, da en fritagelse ellers ikke giver mening. Ved frafald af kravet om færdigmelding bliver dokumentationsbyrden yderligere reduceret, da det netop er ved færdigmelding, at overholdelsen af de omtalte fire punkter skal dokumenteres. Ergo kan der spekuleres i nødvendigheden af dokumentationen og deraf overholdelse af bygningsreglementets bestemmelser.

Vi står dog stadig med et krav om byggetilladelse og efterfølgende ansøgning om nedrivning, skulle vi have lyst til at flytte igen, så kompromiset med den lovlige konstruktion og den ulovlige anvendelse blev altså ikke en løsning uden betydelige forbehold. Skal byggetilladelsen for alt i verden undgås, må vi lede videre.

Evighedscampisten

Det er i byggeloven – bygningsreglementets storebror – de transportable konstruktioner først nævnes. Her findes følgende formulering (§2, stk. 3):

“Loven finder anvendelse på transportable konstruktioner, som agtes gjort til genstand for bygningsmæssig udnyttelse, der ikke er af rent forbigående art. Dette gælder dog ikke transportable konstruktioner, der er tilladt opstillet i medfør af lov om sommerhuse og campering m.v.”

Nu det kan konstateres, at hverken byggeloven eller bygningsreglement opmuntrer til husvognsbyggeri, er det jo oplagt at kigge på undtagelsen, der nævnes i citatet: Transportable konstruktioner, der er tilladt opstillet i medfør af lov om sommerhuse og campering m.v. Der er naturligvis tale om campingvogne, mere generelt betegnet campingenheder i efterfølgende lovtekster (Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser). Lad mig dog bare punktere håbet med det samme – det er ikke løsningen på problemet at definere huset som en campingvogn.

I det øjeblik, vi ønsker at sætte herligheden på hjul og lade den transportere på offentlig vej, stiger – ikke falder – dokumentations- og administrationsbyrden. Og med god grund! Et par ton tiny house på egne hjul bragende ned af motorvejen med 80 km/t i regn- og blæsevejr udgør en helt anden fare for andre menneskers ve og vel, end de selv samme ton stående helt stille på en ukrudtsmark langt ude på bøhlandet. Her anfægter jeg ikke proportionaliteten.

Defineret som en campingvogn skal vores tiny house både indregistreres, synes og selvfølgelig også lige opfylde alle de tekniske krav til karrosseri og opbygning. Umuligt er det sikkert ikke at få godkendt en hjemmebygget campingvogn – der er eksempler på, at det er lykkedes – men i andet end letvægtsklassen bliver det næppe ligetil. Muligheden for at købe en allerede synet og godkendt trailer, hvorpå et demonterbart hus bygges, er der selvfølgelig også, men jeg vil vove at påstå, at den kombination stadig er at betragte som en gængs transportabel konstruktion og ikke en campingvogn.

Skulle det alligevel lykkes at få drømmehuset godkendt som campingvogn, er sejren dog endnu ikke hjemme. Godt nok slipper man for at skulle forholde sig til byggelov og bygningsreglement, men på deres plads indfinder sig bare love angående campering. Det er dermed ikke længere et spørgsmål om, hvor man ønsker at stille vognen – nu er man simpelthen blevet campist. Og for disse er der ganske strikse regler. Problemet angående tilladelse til helårsbeboelse, jævnfør diskussionen tidligere i dette kapitel, består ligeså. For mig at se er ideen om en definition af et tiny house som campingvogn en blindgyde.

Frister et liv som nomade?

Nu skulle man måske tro, at vi omsider er løbet tør for muligheder, at lovgivningen endelig har fået os ned med nakken. Men nej! Der er én chance tilbage....